Placering af de nye affaldsbeholdere – nok en gang

Vi har den 27.11.2025 og 5.1.2026 udsendt orientering om placering m.m. af containerne, og I vor Julehilsnen den 18.12.2025 om rabatten, men desuagtet kan vi  konstatere, at der allerede er etableret én i øvrigt pæn standplads i rabatten, hvilket desværre ikke er tilladt. Det fremgår klart af Gribskov kommunes regulativ :

“Standplads til beholdere skal placeres på grundejers matrikel på et jævnt, plant og fast underlag uden niveauforskelle (trin). Underlaget kan bestå af fliser, asfalt, græsarmering, komprimeret jord/grus eller lignende. Brosten, chaussesten accepteres på eksisterende grunde hvis de er jævne. Perlesten, ærtesten, skærver og lign. betragtes ikke som jævnt og fast underlag”.

Græsrabatten er ikke en del af grundejerens matrikel , den ligger udenfor matriklens skel og er et fællesareal, der ikke skal anvendes til placering af affaldscontainere eller andet udstyr og kommunen forlanger, at rabatten har en bredde på 1,5 m. der er holdt helt fri for bevoksning, faste genstande,  sten, stål og træ pinde, m.m.- kun græs er tilladt.

Endelig risikerer man i forbindelse med gravearbejdet, at grave f.eks et WIFI kabel over, og det kan blive en dyr oplevelse.